Klubben

Viby Friskoles klub er et fritidstilbud for elever i 4.-6. klasse. Klubben er åben på skoledage samt i dagene før skolestart (august) og efter skoleårets afslutning (juni). Klubben er lukket i juli, som derfor er betalingsfri.

Kontakt
Telefon 7734 3246

Daglige aktiviteter
Vi ønsker at kunne tilbyde en bred vifte af aktivitetsmuligheder. Vi kræver ikke, at børnene skal gå i gang med noget bestemt, hvis de ikke har lyst. Klubben skal være et fristed, hvor man kan slappe af og nyde sin fritid i sit eget tempo. Vi kan dagligt benytte os af skolens køkken, ude- og indearealer herunder computerrum. Det er også muligt at spille dart, bordtennis og pool. Herudover er det muligt at få tid og hjælp til lektier eller større projekter.

Månedlig udflugt
Vi har en månedlig fællesudflugt ud af huset, og i dette tidsrum er selve klubben lukket. Turene kræver tilmelding og kan i visse tilfælde koste et beskedent beløb. Børnene er selv med til at foreslå og fastlægge turene.

Mødetavlen
Når man møder i klubben, skriver man sit navn på mødetavlen og siger goddag. Når man går hjem siger man farvel og streger sig ud.

Samling
Hver dag er der samling med et mellemmåltid og lidt at drikke. Om torsdagen er det maddag, hvor børnene selv er med til at fastlægge og tilberede menuen.

Børnemøde
En gang om måneden har vi børnemøde, hvor børnene selv kan være med til at planlægge den kommende tids aktiviteter. Hvis man er mødt i klubben, skal man deltage i disse møder.

Børnekonto
Man kan sætte penge ind på sin aktivitetskonto, hvorfra der kan hæves små beløb, hvis man eksempelvis skal lave en flot gave.

Mobiltelefoner
I modsætning til skoletid og SFO er det tilladt at benytte mobiltelefonen i klubben

Comments are closed.