Læsetest og læseløft

Viby Friskole har særlig fokus på læsning. Vi har ansat højt kvalificeret personale til at sikre kvalitet og udvikling på dette vigtige område, til at vejlede og supervisere skolens øvrige lærere og til at varetage specialundervisning.

Tidlig indsats
Elevernes læsefærdigheder testes løbende. Dette sker ikke for at stemple eleverne men for at sikre, at vi kan sætte målrettet og hurtigt ind med læseløft og/eller specialundervisning, hvis en elev viser sig, at have behov herfor.

Løbende evaluering og læsetest
Der arbejdes ud fra nedenstående årshjul

  • 0. klasse: Foråret, når bogstavgennemgang er afsluttet gennemføres SUK: Gruppeprøve: Læseevaluering på begyndertrinnet.
  • 1. klasse: Januar/februar: SUK: Gruppeprøve: OS 64 (eller en nyere). Ordlæseprøve – afkodning af enkeltord og hastighed
  • 2. klasse: Januar/februar: SUK: Gruppeprøve: OS 120 (eller en nyere). Ordlæseprøve – afkodning af enkeltord og hastighed
  • 3. klasse: August/september: SUK: DVO læsetest på bekymringsbørn. Afklaring omkring dysleksi. Januar/februar: SUK: Gruppeprøve: SL 60 (eller en nyere)
  • 4. klasse: Maj: Gruppeprøve: SL 40 (eller en nyere). Læseforståelse og hastighed.
  • 5. klasse: Eventuelle individuelle prøver
  • 6. klasse: Maj: SUK: Gruppeprøve: Lene Møllers nye test. Læseforståelse og hastighed
  • 7. – 9. klasse: Hele året: Dansklærer: Træning af læseforståelse og hastighed. Der benyttes evt. Gyldendals digital materiale. Efter behov konsulteres specialundervisningskoordinatoren. SUK: Læseløftkurser med fokus på læseforståelse og faglig læsning for elever med vanskeligheder på dette område

Specialundervisning
Såfremt skolens specialundervisningskoordinator og faglærer skønner det nødvendigt kan elever med behov tilbydes specialundervisning eller læseløft. Dette sker naturligvis i samarbejde med forældre og elev. Såfremt en elev har behov, fx for IT rygsæk (fx ved dyskleksi) skal der i samarbejde med Roskilde Kommunes PPR søges bevilling fra SU-Styrelsen.
Området er under kraftige nedskæringer fra statslig og kommunal side.

 

Comments are closed.